Er dit stjernetegn krebsen?

stjernetegn krebsen

Der er 12 stjernetegn som vi bruger, alt efter hvornår på året vi bliver født. Er du født fra den 21. juni til og med den 22. juli, så tilhører du stjernetegnet krebsen (latin: Cancer).

Dit stjernetegn kan, ifølge astrologerne, bruges til andet end at give et peg om, hvornår du er født. Det kan også fortælle om dine kvaliteter, præferencer, personlighedstræk, osv.

Stjernetegn: Krebsen

Alle stjernetegn får uddelt et element, en kvalitet, en farve og en styrende planet. Er dit stjernetegn krebsen, er dit element vand. Din kvalitet er kaldet kardinal og din farve er hvid. Derudover, så er krebsens styrende planet månen, hvilket er én af de mest kendte planeter i vores solsystem.

Krebsens styrker og svagheder

Når det kommer til krebsens styrker, så er du loyal, empatisk, forstående, ærlig og pålidelig – det går godt i hånd med, at du også menes at være en kærlig og omsorgsfuld person. Dine svagheder gør dig derimod konfliktsky, pessimistisk, usikker og sommetider besidderisk, i forhold til relationer som venner, partnere og familie.

Krebsens dos and don’ts

Når det kommer til, hvad du kan lide og ikke lide, så hersker der ingen tvivl. Du elsker dine venskaber, din familietid, stabilitet i forhold til dine relationer, samt livets fornøjelser, eksempelvis god mad. Kigger du derimod på bagsiden af din mønt, så bryder du dig ikke synderligt om at være alene og være indblandet i konflikter, og så frygter du tillidsbrud i nære relationer.

Lidt om krebsen

Du er kendt for at være et rigtigt sommermenneske, på grund af perioden som du er født i – lige midt på sommeren. Typisk vil du også være glad for både hav og strand, da det er et af dine yndlingssteder at gå tur, slappe af og have det sjovt. Strandkysten i Danmark er dog rigeligt eventyr for dig, da du bedst kan lide hjemmelivet, idet at du er en tryghedsnarkoman. Du er med andre ord ikke vild med hele idéen med at rejse, og hvorfor skulle du egentlig også være det? Du har jo allerede det omkring dig, som du har brug for. Vandet, vejret og de nære relationer!

Du elsker familielivet og finder dig bedst til rette til familiehyggeaftener med alt hvad det indebærer: Nærhed, glæde og god mad. Derudover er du en loyal ven og partner, ligesom du også er god til at lytte til andre og være ærlig overfor dine nærmeste. Hvad angår kærligheden er du meget fremtrædende, for når du møder en som du virkelig godt kan lide, så kan det i dén grad godt mærkes på din udvalgte mand/kvinde. Du bruger meget af din tid på dit forhold, og du er i det 100 %, da du ikke gør noget halvhjertet.

I arbejdslivet er du en stabil medarbejder, der gerne ser dig selv på den samme arbejdsplads flere år ud i fremtiden. Det er også derfor, at det for dig passer perfekt, i forhold til dine hjemmevante omgivelser, at blive i din trygge ramme – også når det kommer til arbejde.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *