Gambling i Las Vegas

casino las vegas

Når man tænker på gambling eller underholdning generelt, så vil mange unægteligt tænke på Las Vegas. Den amerikanske storby er om noget sted blevet synonym med pengespil og underholdning, og mange drømmer om at glemme tiden og opnå pludselig rigdom ved et af byens utallige pokerborde, eller ved de enarmede tyveknægte.

Her fortæller vi den fascinerende historie, om hvordan Las Vegas udviklede sig fra et ubetydeligt ørkenområde til den verdenskendte forlystelsesby, som alle kender i dag.

Har du lyst til selv at opleve en snert af stemningen hjemme i egen stue, finder du her en guide over de bedste online casinoer, så du kan opleve stemningen uden at krydse Atlanterhavet.

Som den vågne læser nok allerede har bemærket, er navnet Las Vegas spansk.

Las Vegas’ historie

Før staten Nevada, hvori Las Vegas ligger, blev indlemmet i USA i 1864, var området nemlig en del af Mexico, som selv havde opnået uafhængighed fra det spanske imperium i 1821. Området var dog allerede kendt, og de første spor af menneskelig tilstedeværelse i området strækker sig hele 10.000 år tilbage. Siden omkring år 700 var området befolket af Paiutefolket, som tilbragte vinteren på det område der i dag er Las Vegas. Denne indfødte gruppe havde tradition for en nomadisk livsførelse, og derfor har der ikke været tale om byer, som man kender det fra sydligere dele af de amerikanske kontinenter, hvor eksempelvis Mayaerne og Inkaerne har efterladt storslåede ruiner.

Den første ikke-indfødte amerikaner, som satte sine fødder på det område vi i dag kender som Las Vegas, var den mexicanske spejder Raphael Rivera, som besøgte området i 1829, hvor han var en del af en karavane, der havde til opgave at finde den bedste rute fra nutidens New Mexico til Californien. Grundet naturlige forekomster af drikkevand konkluderede han, at dette sted var velegnet som forsyningsområde, inden rejsende fortsatte til det californiske territorie.

Det første casino kommer til byen

På dette tidspunkt var der dog ingen casinoer, hoteller eller barer. Der var ikke engang tale om en by. Denne blev først grundlagt i 1905, som et ubetydeligt sted på den nylagte jernbane mellem Californien og Utah. Befolkningen bestod på dette tidspunkt, paradoksalt nok når man tænker på nutidens Las Vegas, af stærkt religiøse mormonske bønder.

Grundstenene til det Las Vegas vi kender i dag, med sine utallige forlystelsesmuligheder, blev lagt i begyndelsen af 1930`erne, da Hoover dæmningen blev opført tæt på Las Vegas.

Den amerikanske drøm

Dette storstilede byggeprojekt påbegyndtes på samme tidspunkt, som den økonomiske depression rasede i USA, og derfor var mange mere end villige til at rejse mod området, i håb om at finde beskæftigelse ved byggeriet. Hovedparten af de tilrejsende arbejdere var enlige mænd, så der opstod et behov for underholdning af disse. Dette var staten Nevadas regering ikke sen til at udnytte, og i 1931 blev gambling legaliseret og skilsmissereglerne blev blødt op. Senere blev reglerne for indgåelse af ægteskab ligeledes liberaliseret, hvorfor Las Vegas i dag er stedet hvor man ikke behøver de store overvejelser, før man gifter sig.

Kombinationen af disse faktorer lagde grundlaget for det Las Vegas vi kender i dag, selvom det, når man ser det blinkende lyshav i dag, kan være svært at forestille sig at der ikke engang fandtes lysregulering af trafikken før 1931. 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *